Hvornår er et barn født tidligt?
Den almindelige graviditet varer mellem 37 og 42 uger. I Danmark fødes 6,5% af børnene før termin. Føder man før 37. graviditetsuge, er der tale om en for tidlig fødsel. På fagsprog kalder vi for tidligt fødte børn for præmature. Man deler for tidlig fødsel op i tre kategorier efter længden af graviditeten ved fødslen
- Fødsel i graviditetsuge 32 – 36: Moderat tidlig fødsel
- Fødsel i graviditetsuge 28 – 31: Meget tidlig fødsel
- Fødsel før graviditetsuge 28: Ekstremt tidlig fødsel
Jo tidligere barnet bliver født, desto større er risikoen for komplikationer og eventuelle senfølger hos barnet. Fraset børn født i graviditetsuge 36, vil for tidligt fødte børn stort set altid have behov for indlæggelse på en såkaldt neonatalafdeling. Længden af indlæggelsen varierer meget efter, hvornår barnet er født, og hvilke udfordringer barnet har. En god tommelfingerregel er at et for tidligt født barn er indlagt frem til terminstidspunktet. Dog har mange hospitaler indført såkaldt “tidligt hjemmeophold”, hvor barnet udskrives før terminstidspunktet, men med hyppig opfølgning på hospitalet.
Truende for tidlig fødsel
Begynder en gravid at opleve symptomer på begyndende fødsel før termin, vil man i visse tilfælde give medicinske behandlinger i et forsøg på at bremse eller helt stoppe fødslens fremgang og for at modne barnet til livet uden for mors mave. Det kan du kan læse videre om her: Læger Formidler – For tidlig fødsel
Hvad sker der op til og efter fødslen?
Når et barn fødes for tidligt, er der ofte en børnelæge og en sygeplejerske fra neonatalafdelingen til stede til at hjælpe barnet straks efter fødslen. For tidligt fødte børn indlægges på en neonatalafdeling, der er specialiseret i at tage sig af syge nyfødte og for tidligt fødte børn. Alt efter hospitalets kompetencer kan det variere hvilken afdeling, man skal indlægges på. De ekstremt for tidligt fødte børn skal nemlig indlægges på en specialafdeling i en af de fire største byer i landet.
Nedenstående er de hyppigste problemstillinger, lige efter barnet er født:
Vejrtrækning: De første minutter efter fødslen fokuserer sundhedspersonalet på barnets vejrtrækning. Her får barnet ofte en maske over næse og mund. Masken virker enten ved at give luftmodstand (kaldet continuous positive airway pressure (CPAP)) eller ved at trække vejret for barnet (ligesom kunstigt åndedræt). Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at lægge en lille plastiktube i barnets luftrør og lade en respirator overtage vejrtrækningen.
Temperatur: Efter fødslen er det også vigtigt, at barnet ikke bliver afkølet. Hos de mindste børn bruges en plastikpose omkring barnet til at holde på varme og fugt. De mindste for tidligt fødte børn vil hurtigt blive lagt i en kuvøse, der kan regulere temperaturen efter barnets kropstemperatur, mens de lidt større for tidligt fødte børn kan nøjes med en varmemadras i en vugge.
Ernæring: De lidt større for tidligt fødte børn kan typisk få modermælk eller modermælkserstatning i løbet af de første timer efter fødslen. De mindste for tidligt fødte har brug for sukkervand gennem et lille plastikrør ind i en blodåre. De ekstremt tidligt fødte vil få en meget lille mængde mad de første dage, da for meget mad kan være farligt for barnets umodne tarmsystem.
Hvorfor er vejrtrækningen udfordret ved de tidligt fødte?
Før graviditetsuge 33-34 er barnets lunger særligt umodne. Som omtalt i vores indlæg om for tidlig fødsel før uge 34 gives den gravide derfor et lungemodnende stof kaldet binyrebarkhormon. Mange for tidligt fødte har behov for hjælp til vejrtrækningen med CPAP. Behovet for hjælp til vejrtrækningen kan være kortvarigt i nogle timer, men i værste fald mange uger.
Det kan virke ulogisk, men lægerne er faktisk forsigtige med at give ilt til for tidligt fødte, da man ved, at for meget ilt øger risikoen for øjensygdom hos barnet. Øjensygdommen kaldes retinopathy of prematurity (ROP) og skyldes formentlig skade på de underudviklede blodkar i øjets nethinde. Alle børn født før uge 32 undersøges derfor rutinemæssigt af øjenlæger for at undgå og behandle denne øjensygdom.
Ved besværet vejrtrækning har nogle tidligt fødte børn behov for behandling med medicin kaldet surfaktant. Surfaktant gives direkte ned i lungerne gennem et lille rør, og hjælper med at holde lungerne udfoldede. Det for tidligt fødte barn kan have brug for surfaktant på trods af, at moderen har fået det lungemodnende binyrebarkhormon før fødslen.
Mad til tidligt fødte
For tidligt fødte har ofte behov for hjælp til at spise, da de kan have svært ved at sutte på brystet eller har andre problemer, der gør dem for trætte og afkræftede til at spise. Derfor får barnet ofte anlagt en sonde gennem næsen ned til mavesækken. Barnet kan på trods af sonden lære at sutte ved mors bryst, når det er ældre og har kræfter til det. Ved de ekstremt tidligt fødte er man mere forsigtig med at give mad, da tarmene er umodne. Derfor får disse børn oftest et supplement af sukkervand eller mere ernæringsrig væske i en blodåre gennem et lille plastikrør. Hos for tidligt fødte kan der i nogle tilfælde opstå en sygdom i tarmene kaldet nekrotiserende enterocolitis (NEC), som behandles med madpause, antibiotika og i nogle tilfælde operation med fjernelse af de påvirkede dele af tarmen.
På trods af den tidlige fødsel og sondeernæring kan man ofte få en god amning. Når barnet ikke kan die selv ved mors bryst, udmalkes mælken med en pumpe og gives i sonden. Mange tidligt fødte børn kan fuldammes ved terminstidspunktet.
Gulsot
Gulsot er hyppigere forekommende hos tidligt fødte end børn født til termin, da barnets lever ikke er færdigudviklet endnu. Det kan du kan læse videre om her: Læger Formidler – Gulsot hos nyfødte
Senfølger og prognose
De fleste børn, der fødes for tidligt i Danmark, får en normal tilværelse med skole, uddannelse, job og familie. Jo tidligere fødsel, desto større risikoen dog for senfølger.
Cirka 3 ud af 4 ekstremt tidligt fødte gennemfører 9. klasse i Danmark. Andelen, der ikke gennemfører en normal skolegang eller har brug for betydelig støtte i skolen, stiger ved fødsler før graviditetsuge 26. Senfølgerne kan blandt andet skyldes at for tidligt fødte børn har en øget risiko for at udvikle en hjerneblødning efter fødslen. Risikoen for at få en hjerneblødning jo tættere på terminen barnet fødes. De hyppigste senfølger er af psykologisk/pædagogisk karakter, autismespektrumforstyrrelser og ADHD. De alvorlige senfølger hos tidligt fødte skyldes ofte påvirkning af hjernen, der især kommer til udtryk som svære udviklingsvanskeligheder og handicap som cerebral parese (som tidligere hed spastisk lammelse). Børn der fødes efter uge 32, altså moderat for tidligt fødte, undersøges ikke rutinemæssigt for hjerneblødninger, da risikoen efter fødsel i denne graviditetsuge er lille.
Kilder
Patienthåndbogen – For tidlig fødsel
Rigshospitalet – Videnscenter for tidligt fødte børn
Ugeskrift for læger – Behandling og opfølgning af tidligt fødte børn i Danmark
Indlæg fra Læger Formidler
Læger Formidler – For tidlig fødsel
Læger Formidler – Gulsot hos nyfødte
Forfatter: Ole Haubjerg Nielsen (læge)
Redigeret af: Mimmi Torp (læge) og Mette Hartmann Nonboe (læge)
Revideret i august 2024 af: Andreas Overby Ørsted (læge), Mette Soelberg Schjødt (læge) og Sine Andersen (læge)
Foto: Pexels.com
