Du har måske prøvet, at dit barn havde omgangssyge og ikke ville spise og drikke? Og hver gang der kom noget indenbords, virkede det som om der kom det dobbelte ud! Lige nu er der mange der har omgangssyge. Men hvordan vurderer man om ens barn er i væskemangel? Hvor meget væske skal de have? Og hvilken slags væske? I denne uge handler det om væskebehandling af børn.
Hvornår er der behov for væskebehandling?
Alle mennesker har behov for at indtage en vis mængde væske hver dag. Hvis dit barn er dehydreret, altså har væskemangel, er der behov for væskebehandling. Den hyppigste årsag til væskemangel hos børn opstår i forbindelse med omgangssyge. Læs evt. vores indlæg om omgangssyge. Der er dog også andre sygdomme, som kan føre til opkast, diarré og/eller nedsat væskeindtagelse. Andre årsager kan være, at dit barn drikker mindre, fx ved febersygdomme uden opkast eller diarré.
Hvordan vurderer jeg om mit barn har væskemangel?
Graden af væskemangel vurderes ud fra fysiske tegn, hvor der bl.a. lægges vægt på
- Træthed og aktivitetsniveau (leger barnet?)
- Tørst og appetit samt hvor meget barnet har indtaget af væske
- Antallet af opkastninger, antal diarrér og feber
- Vandladninger (antal og størrelse)
Børn må gerne være mere trætte og sove mere, når de er syge. De skal dog være opmærksomme, når de er vågne, og de skal drikke og have minimum 2-3 gode vandladninger i døgnet. Brug evt. SAFE!-cirklen til at vurdere dit barn.
Hvor meget væske skal man have?
Børns væskebehov i løbet af et døgn, beregnes ud fra alder og vægt. Som tommelfingerregel skal et barn på 5 kg have 500 ml, et barn på 10 kg skal have 1 liter væske, et barn på 20 kg skal have 1,5 liter væske, mens et barn på 30 kg eller mere skal have 1,5-2 liter.
Hvis man har høj feber, skal man have lidt mere, da der fordamper mere væske fra huden, når man er varm og sveder. Hvis man kaster store mængder op, eller har meget diarré, skal man også have lidt mere.
Når barnet er sygt, kan det dog være svært at få det til at drikke hele den anbefalede mængde. Væskebehovet skal derfor ses som rettesnor; se efter tegnene på væskemangel ovenfor, for at vurdere om dit barn får nok væske.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan heldigvis gøre rigtig meget selv!
Det vigtigste er, at sørge for, at dit barn får nok at drikke. Det gør ikke noget, hvis dit barn ikke spiser noget i et par dage. Det vigtigste er, at barnet drikker og tisser.
Giv gerne paracetamol (panodil, pinex, pamol m.fl.) – det kan tage toppen af ubehaget og hjælpe til at barnet drikker lidt mere. Dosér efter anvisningen på pakken.
Ved diarré, kan mælkesyrebakterier hjælpe med at genoprette balancen i maven og tarmen og derved forkorte perioden med diarré. Vent et par timer og se om det du har gjort virker.
Hvordan giver jeg væske?
Giv små portioner væske med korte mellemrum, fx et par skefulde eller en slurk (omkring 1 ml/kg barnet vejer hvert 5. minut). Giv ikke for meget ad gangen. Store portioner kan fremprovokere opkastninger. Herefter kan du gradvist øget mængden og tidsintervallet.
Lad barnet drikke hvad det vil. Juice og sodavand kan evt. fortyndes med vand, så det ikke er så koncentreret. Sodavandsis tæller også som væske!
Det kan være nødvendigt at lokke eller presse barnet til at drikke. Man kan komme langt med at lege væsken ind. Lav “teselskab” med små kopper, tag en sprøjte og “tank hinanden op” eller leg brandbil; det er kun fantasien der sætter grænser. Hvis det ikke kan lade sig gøre at lege væsken ind, så kan det være nødvendigt at presse barnet til at drikke – barnet skal nemlig have væske, for ikke at få væskemangel.
Det er bedst for barnet at få væsken gennem munden – det er mere effektivt og har færre komplikationer. Desude ophører opkastninger ofte, når væsken gives i små portioner. Hvis barnet ikke bedres på ovenstående, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at få væske gennem et drop.
Hvornår skal jeg søge læge?
Selv om der er meget du selv kan gøre derhjemme, så kan der være situationer, hvor du skal søge læge. Det skal du gøre, hvis dit barn:
- Bliver slapt eller sløvt
- Har kraftige og konstante mavesmerter
- Har blod i afføringen eller opkastet
- Drikker mindre, selv om du har prøvet at give små portioner
- Tisser sparsomt; man skal gerne have mindst 2-3 godt våde bleer i døgnet
- Er under 6 måneder
Ring til din egen læge i dagtimerne og til vagtlægen eller akuttelefonen herefter. Ring 1-1-2, hvis dit barn er sløvt, slapt og ukontaktbart, har meget kraftige mavesmerter og/eller er utrøsteligt.
Kilder
Forfatter: Kim Foss (læge)
Redigeret af: Malene Toft (læge) og Mathias Bækgaard Hjortebjerg (læge)
Foto: Thao Le Hoang on Unsplash
