Skal vi smøre eller skal vi tørre? Måske har du hørt om, at bakterier fra moderens skede og tarm kan have en gavnlig betydning for det nyfødte barns sundhed. Dette er rationalet bag vaginal seeding – også kaldet for ”microbirthing”, ”assisteret fødselskolonisering” eller ”gaze-metoden”. Det er en procedure, hvor nyfødte børn, der er født ved kejsersnit påføres sekret fra moderens vagina. Dette gøres i håb om at udvikle en rig bakterieflora hos barnet. Da der endnu ikke findes nok viden på området, anbefales det på nuværende tidspunkt ikke på fødeafdelinger i Danmark. Læs med her og bliv klogere på vaginal seeding – hvad er idéen bag og hvilke ulemper og risici som er forbundet med vaginal seeding?
Hvad er idéen bag vaginal seeding og hvordan foregår det?
Ved vaginal seeding overfører man vha. et stykke stof moderens vaginale flora (mikroorgansimer, som skeden er koloniseret med) til børn født ved kejsersnit. Et stykke rent stof placeres i moderens vagina i en time inden kejsersnittet. Efter kejsersnittet tørres barnets mund, ansigt og krop af med dette stykke stof. Idéen bag vaginal seeding er at give barnet en bakteriesammensætning i tarmen, som minder mere om den, som ses hos børn, som er født vaginalt. Der er lavet studier på børns sammensætning af tarmbakterier efter fødslen. Nogle studier viser, at børn, som er født ved kejsersnit, har en mere ensartet bakteriesammensætning i tarmen end børn, som er født vaginalt. Men kan vaginal seeding ændre bakteriesammensætningen hos børn født ved kejsersnit, så det minder mere om det, man ser hos børn født vaginalt? Dette har et lille pilotstudie vist. Men denne sammenhæng skal bekræftes af flere større studier, før man kan være sikker på det resultat.
Hvorfor mener man at det er godt at have mange forskellige bakterier i tarmen?
Det er foreslået, at børns tidlige bakteriesammensætning i tarmen kan have indflydelse på det umodne immunforsvar. Derudover at det med tiden kan have indflydelse på, om barnet udvikler sygdom senere i livet, som f.eks. astma og allergi. Det er vist, at der blandt børn født ved kejsersnit er større forekomst af disse sygdomme end blandt børn, som er født vaginalt. Dog findes der mange andre faktorer, der også kan have indflydelse på udviklingen af sygdomme. Både amning, genetik, antibiotikabehandling af både mor og/eller barn, husdyr, geografisk område, større søskende, diabetes hos moren, rygning under graviditeten, fødselsmåde, og indlæggelse på sygehus efter fødslen er nogle af de faktorer, som menes at have indflydelse på barnets tidlige bakteriesammensætning i tarmen. Synes du også det virker lidt uoverskueligt? Det er mere kompliceret end som så at undersøge. Dette er en af årsagerne til at man endnu ikke er sikker på den gavnlige effekt af vaginal seeding. Det er nemlig heller ikke helt risikofrit og kan have “bivirkninger”.
Hvilke risici er der ved vaginal seeding?
Nyfødte kan blive alvorligt syge af bakterier og vira, som findes i moderens vagina. Dette gør sig gældende ved både vaginal fødsel såvel som vaginal seeding. Det drejer sig bl.a. om HIV, klamydia, gonoré, herpes, gruppe B streptokokker og E. coli. Det vides ikke, om vaginal seeding også kan være forbundet med andre ukendte infektioner hos barnet. Der mangler mere viden om, hvilke bakterier i moderens vaginale flora, som er sunde for barnet, og hvilke der udgør en risiko for sygdom. Det er også uklart, hvordan det vurderes, om moderen har sunde vaginale bakterier. Man ved heller ikke om vaginal seeding udgør en større risiko for at overføre sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra moderens vaginal flora til barnet end vaginal fødsel. I visse situationer fraråder man decideret vaginal seeding. Her kan nævnes:
- Når kvinden opfylder kriterier for forebyggelse af Gruppe B Streptokokker (GBS) under fødslen
- Ved for tidlig fødsel (før graviditetsuge 37+0)
- Situationer, hvor kejsersnit er anbefalet netop pga. risiko for, at barnet bliver smittet med infektioner ved vaginal fødsel (f.eks. hvis kvinden har første udbrud af vaginal herpes infektion eller er HIV-smittet)
- Andre situationer, hvor vaginal seeding vurderes at være potentielt skadelig for barnet.
Der mangler mere viden
Den nuværende viden på området er stadig mangelfuld. Indtil der er tilkommet mere viden på området, er vaginal seeding ikke anbefalet. Det er decideret frarådet i særlige tilfælde. Forhåbentlig kommer der flere studier i fremtiden, som kan være med til at gøre os klogere på vaginal seeding.
Forældre, der ønsker selv at foretage proceduren uden hjælp fra sundhedspersonalet, bør snakke med deres læge om proceduren og risici derved. De bør være ekstra opmærksom på sygdom hos den nyfødte i tiden efter fødslen.
Læs andre af Læger formidlers blogindlæg eller hør vores podcast
Find en masse andre af Læger Formidlers indlæg om graviditet samt tiden før, under og efter fødslen på Trygge Maver Infobloggen eller hør vores podcast fra Trygge Maver.
Er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller Trygge Forældre Infobloggen.
Kilder
DSOGs guideline om vaginal seeding
Forfatter: Læge Anna Lando Talbot
Review: Læge Cæcilie Thomsen og Læge Mette Ø. Thunbo
